Vi vil gerne bede om din anonyme feedback i forbindelse med en spørgeskemaundersøgelse

Er du over 40 år gammel, og har du en eller flere af følgende tilstande: Diabetisk øjensygdom (Diabetisk Retinopati), AMD, Grøn stær, Grå stær eller er nærsynet, langsynet, har bygningsfejl eller gammelmandssyn (presbyopi), så vil vi gerne høre din mening.

Øjensygdomme på Aarhus Universitetshospital deltager i et EU-finansieret Horizon2020 forskningsprojekt kaldet See Far (www.see-far.eu/), som har til formål at udvikle og teste to forskellige tekniske løsninger:

 dels en smartbrille, som har til hensigt at yde synshjælp for forskellige patientgrupper med nedsat syn og virke som en personlig assistent, og
 dels hjemmetest via specialkamera der kan sættes på en mobiltelefon med henblik på analyse af nethindebilleder.

I forbindelse med dette udviklingsarbejde har vi brug for feedback fra potentielle brugere, så vi kan udvikle de bedst mulige tekniske løsninger.

Deltagelse i spørgeskemaundersøgelsen er frivillig og anonym, og det vil ikke være muligt at identificere nogen spørgeskemadeltagere ud fra de modtagne besvarelser.

Spørgeskemaet kan besvares her:

https://www.quantitas.it/data/seefar/questionnaire-ur/dk/seefar-dk.html

disclaimer